Århusiansk storløbssejr i Malmø
.
.

Den toårige galophest Azisol, trænet på Jydsk Væddeløbsbane af Lea Olsen, sikrede sig søndag en storløbssejr i Malmø, da den vandt Svenskt Kriterium og 250.000 SEK.
Azisol, der ejes af Chris Petersen og Lars Jakobsen, sejrede for Jacob Johansen efter føring undervejs og en medrivende opløbsfight mod løbets norske favorit Not Your Darling.
For Azisol var det karrierens første sejr i sjette forsøg. Med sejren dublerede ejer- og trænerkonstellationen sejren fra samme løb i fjor. Da var vinderhesten Albarella.
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.