Velkommen til ny direktør
.
.

Jesper S. Hansen er pr. 1. november tiltrådt som ny direktør for Jydsk Væddeløbsbane.
»Jeg har glædet mig til at komme i gang, og jeg har allerede mødt en stribe gode og sympatiske folk, både på kontoret og i staldene,« siger Jesper S. Hansen.
Den nye direktør er i fuld gang med at tilegne sig viden om Jydsk Væddeløbsbane og glæder sig til at møde yderligere interessenter omkring Jydsk Væddeløbsbane.
»Min dør står altid åben. Selvfølgelig kan jeg være optaget af et møde, men ellers er man velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak, lige så vel som at jeg agter at komme rundt for at hilse på folk.«
I forbindelse med Jesper S. Hansens tiltrædelse vender den midlertidige direktør Thomas Schou tilbage i funktionen som bestyrelsesformand mens det midlertidige formandskab bestående af Heine Bach og Paul Bjerring fortsætter i banens forretningsudvalg.
Jesper S. Hansen kan kontaktes på mail: jh@jvb-aarhus.dk og telefon: 8881 1246 / 2381 2415.