Stor interesse for brugermøde

.

Cirka 75 mennesker med forskelling tilknytning til Jydsk Væddeløbsbane mødte frem, da der var indbudt til brugeraften.

Ved indgangen var der “stående taffel” med ristede pølser inden de fremmødte hesteejere, aktive, frivillige samt andre med tilknytning til banen søgte op i restauranten.

Her bød den midlertidige direktør Thomas Schou velkommen og introducerede derefter sin efterfølger, Jesper S. Hansen. Han tiltræder direktørstillingen pr. 1. november, hvorefter Thomas Schou vender tilbage som bestyrelsesformand.

Jesper S. Hansen fortalte kort om sig selv og tilkendegav, at han glædede sig til opgaven.

Næste taler var bestyrelsesformand for Dansk Hestevæddeløb Stig Holst Hartwig, som i sit indlæg kom ind på sportens aktuelle situation, status på aftalen med svensk væddeløbssport og andre temaer.

Efterfølgende gennemgik Thomas Schou status for sæsonen på Jydsk Væddeløbsbane i tal, både hvad angår publikum, entreindtægter og hestenes startfrekvens.

Til slut supplerede Camilla Ejler Rasmussen på vegne af Jydsk Galophesteejerforening med nogle ord specifikt om galopsporten, og Paul Bjerring fra Aarhus Travklub tilsvarende om travsporten.

Undervejs var der mulighed for spørgsmål og kommentarer fra de fremmødte.

Nyt fra Jydsk Væddeløbsbane