Succesfuld restauratør rykker ind på Jydsk Væddeløbsbane

Teamet bag Skovmøllen i Marselisborg skov bliver de nye restauratører på Jydsk Væddeløbsbane. Dermed udvider restauratøren med endnu en ikonisk lokation.

Restauranten på Jydsk Væddeløbsbane vil blive drevet under navnet Møllens Køkken. Der vil være fokus på, at gæster under løbsdage kan besøge restauranten, hvor de med udsigt til banen kan få serveret klassiske danske frokostretter med inspiration fra Skovmøllens kendte køkken. 

Udover løbsdage vil der også være rig mulighed for at afholde private såvel som virksomhedsarrangementer i restauranten. Navnet Møllens Køkken deler de med Møllens Køkken i Nicolinehus på Aarhus Ø.

Det forventes at restauranten på Jydsk Væddeløbsbane står klar til åbning i slutningen af juni måned. I perioden frem mod den endelige åbning, vil der stadig blive afholdt arrangementer og løbsdage i et mere begrænset omfang. 

Fremtidig kontakt vedrørende bookinger, arrangementer mm. skal ske til: jvb@skovmollen.dk.

For yderligere oplysninger kontakt gerne:
Anders Ebsen, direktør, Jydsk Væddeløbsbane, tlf. 9115 0336