Glimt fra løbsdagen 13. juni 2025
.
.
Der er lagt i op til spændende grand prixer og finalen i Vagn Lønborgs Tribute i weekenden 28.-29. juni. Det står klart efter kvalifikationsløbene. Her et tilbageblik i løbsrækkefølge.
I fjor vandt Kaley DC og Michael Lønborg Jydsk 3-årings Grand Prix. Meget peger i retning af en ny topchance til hesten efter et stærkt tiltalende indtryk i kvalifikationen. Efter et perfekt rygløb i andet par udvendigt spurtede Kaley DC frem til overlegen sejr foran staldkammeraten Kiwi Shadow, der afsluttede stærkt til andenpladsen foran Kisser Vang. Videre til grand prix-finalen fra dette løb gik også Keep Up Laser.
Michael Lønborg kan skue bagud bag Kaley DC og se staldkammeraten Kiwi Laser (uden for billedet) nå andenpladsen.
Kalles Krisbe Notz gjorde kort proces i den første åbne afdeling. Jörgen Sjunnesson kørte tidligt den Christina Beck-trænede favorit til føring og sejrede derfra let med to længder til Kesse Tårs. Sidstnævnte holdt fint ved til andenpladsen efter en drøj indledning på løbet og skar målstregen kort foran Klinton.
Kalles Krisbe Notz og Jörgen Sjunnesson sejrer suverænt.
I den næste åbne afdeling lignede det længe sejr for Kill Bill og Michael Lønborg, der var i klar føring ind på opløbet, men frem mod målstregen blev hesten en smule stum samtidig med at Steen Juul havde fået fart under Kohkahycumest. Med 500 meter til mål sad ekvipagen langt tilbage, men kort før mål var Kill Bill indfanget og sejren i hus. I tæt kamp om tredjepladsen løste også Kozmo Simoni med Jeppe Juel billet til grand prixet.
Kohkahycumest og Steen Juul fanger den undervejs førende Kill Bill kort før mål.
Steen Juul var på pletten igen i det følgende løb, hvor favoritten Keen Lady Josselyn indfriede forventningerne og sejrede med fire længder efter føring undervejs. En god langspurt sikrede Keep Cool Cash og Nicklas Korfitsen andenpladsen foran Kleopatra SF med Michael Lønborg. Videre til hoppe grand prixet gik også fjerdehesten Knight’N Day Keka.
Keen Lady Josselyn sejrede suverænt for Steen Juul.
En af dagens største favoritter Karat CN sejrede på klassehestens manér for Michael Lønborg, da ekvipagen i slutfasen kæmpede sig forbi Kazio, der solgte sig dyrt fra føringen. Med til finalen gik også superoutsideren Kingston Flamingo med Rene Kjær.
Karat CN kæmper sig forbi Kazio.
Michael Lønborg igen i det følgende løb. Nu som gæstekusk bag Magnus Ladegaard-trænede Kash Shadow. Hoppen sad undervejs i ryg bag staldkammeraten Karma Shadow indtil opløbsbakken, hvor Kash Shadow kunne skyde frem til sejr foran storoutsideren Kirsten Shadow. På de næste pladser løste også Karisma Gardenia og favoritten Komsålangborg grand prix-billet - sidstnævnt via en langspurt med de afsluttende 700 meter i sporene.
Kash Shadow og Michael Lønborg.
Sidste års vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix, Kungfufighting er øjensynligt klar til at kæmpe med om sejren også i Jydsk 4-årings Grand Prix. Den Peter Rudbeck-trænede Kungfufighting med Jan Dahlgaard (fotoet øverst) afgjorde enkelt foran Keep The Money og på tredjepladsen Kingston.
Kungfufighting og Jan Dahlgaard.
Med kvalifikationsløbene afviklet var det tid for lodtrækning og startsporsvalg. Grand Prix-felterne fik følgende udseende (i parentes træneren):
Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix
1 Keen Lady Josselyn (Steen Juul)
2 Kash Shadow (Magnus Ladegaard)
3 Kaley DC (Michael Lønborg)
4 Kirsten Tinghøj (Peter Rasmussen)
5 Kleopatra SF (Michael Lønborg)
6 Karisma Gardenia (Marc Bæk Nielsen)
7 Knight’n Day Keka (Kim K. Hansen)
8 Kiwi Shadow (Michael Lønborg)
9 Keep Cool Cash (Michael Lønborg)
10 Kisser Vang (Mariann T. Nielsen)
11 Komsålangborg (Knud Mønster)
12 Keep Up Laser (Magnus Ladegaard)
Jydsk 4-årings Grand Prix
1 Kohkahycumest (Steen Juul)
2 Kalles Krisbe Notz (Christina Beck)
3 Kungfufighting (Peter Rudbeck)
4 Karat CN (Michael Lønborg)
5 Kazio (Henrik Thomsen)
6 Kesse Tårs (Knud Mønster)
7 Kozmo Simoni (Jimmi Ehlers)
8 Kill Bill (Michael Lønborg)
9 Keep The Money (Steen Juul)
10 Kingston (Michael Lønborg)
11 Klinton (Jeppe Juel)
12 Kingston Flamingo (Torben Hovgaard)
Glorius Rain og Flemming Jensen indfriede sikkert forventningerne som kæmpefavorit i sin indledende afdeling til Vagn Lønborgs Tribute. Ekvipagen kørte direkte til føring og blev der løbet ud til overlegen sejr foran inderbanekørte Ginger Peachy og på tredjepladsen Shallow.
Glorius Rain og Flemming Jensen.
Som feltets eneste treåring slog Sisi Barosso og Rolf Jørgensen til i næste indledende afdeling. Efter føring undervejs sejrede ekvipagen sikkert foran den formstærke Karola Shadow og outsideren Ihop.
Sisi Barosso og Rolf Jørgensen.
Endelig var Anders Pedersen-trænede Jazz Laser sikkerheden selv for Birger Jørgensen, da ekvipagen efter føring undervejs sejrede klart foran en velspurtende Iena Downs og på tredjepladsen Lara Barosso.
Jazz Laser og Birger Jørgensen på æresrunde.
På en løbsdag med mange favoritvindere fulgte Darth Vader SM op ved at vinde formløbet overlegent for Rune Bach Mortensen. Nærmest i mål fulgte Diamond Is Rough og Flash de Bucy.
Darth Vader SM og Rune Bach Mortensen.
Fotos: Ole Hindby