Invitation til fællestræning

.

Lørdag d. 1. november kl. 10.30 inviterer Aarhus Travklub og Aarhus Travamatørklub til fællestræning på Jydsk Væddeløbsbane. 

 

Program:

Der køres to løb efter tiderne 1.30 og 1.25 samt et montéløb. 

Ved mere end 12 tilmeldte i et løb, deles løbet. 

Der er master i hvert løb (fremgår af startlisten). 

Der køres/rides i samlet felt, med frit tempo de sidste 500 meter. 

Alle løb afvikles med voltestart, grunddistance 2300 meter. 

Hjelm og sikkerhedsvest er påkrævet. Al deltagelse sker på eget ansvar. 

 

Tilmelding: 

Senest mandag d. 27. oktober kl. 12.00 til Anne-Marie Kjær på sms 30572445 eller annemarienk@hotmail.com. 

Oplys hest, kusk/rytter, løb og ønsket tid. Skriv gerne, hvis der er særlige hensyn, som f.eks. at man ikke vil føre volten op. 

 

Praktisk: 

Minimum 10 heste i alt for at gennemføre dagen, og minimum 3 heste pr. løb. 

Dagen arrangeres af frivillige – vi har brug for din hjælp! Meld gerne ind til Anne-Marie, hvis du kan hjælpe som fx starter, snore trækker eller andet. 

 

Tidsplan: 

Offentliggøres torsdag d. 30. oktober på jvb-aarhus.dk, aatak.dk, ATAK’s Facebookside og travklubben.dk. 

Hjælpere får direkte besked om opgaver. 

 

--

Konceptet er blevet opdateret, og tiderne er justeret ud fra tidligere feedback. Denne gang prøver vi med tidtagning og målfoto og håber resultatet kan offentliggøres efter løbet. Vi leder desuden efter en speaker – kontakt Anne-Marie, hvis du er interesseret.

 

Efter sidste løb inviteres deltagere, hjælpere og medlemmer i foreningerne til en tidlig julefrokost med øl eller vand i Tutten.  

Giv besked ved tilmelding, hvis du vil spise med, så vi kan bestille mad og drikke. Der er plads til 50 personer – først-til-mølle gælder, så skynd dig at sende din tilmelding. 

Med venlig hilsen 

Aarhus Travklub og Aarhus Travamatørklub