Glimt fra løbsdagen 20. januar 2026
Sæson 2026 blev indledt med seks hurtige lunchløb, hvor favoritterne dominerede.
Sæson 2026 blev indledt med seks hurtige lunchløb, hvor favoritterne dominerede.

Sæson 2026 blev indledt med seks hurtige lunchløb, hvor favoritterne dominerede.
Hands Up Cash har virkelig fundet vinterformen og åbnede 2026 som den sluttede 2025 - med en sikker sejr efter føring undervejs. Denne gang tog Henrik Lønborg straks føringen fra favoritten Kopper Dust, der ønskede et rygløb. Da tempoet efterfølgende kunne dæmpes betragteligt var det intet problem for Hands Up Cash at sejre efter en hurtig afslutning.
Hands Up Cash og Henrik Lønborg.
Samme taktik - føring fra start til mål - tog Birger Jørgensen i anvendelse med den første af V4-omgangens to store favoritter Reginald Dwight. Med føringen i hus blev tempoet dæmpet og dermed blev det en let sag at forsvare sig til en klar sejr foran Kombardo Skov og Hurricane P.
Reginald Dwight og Birger Jørgensen. Øverst et foto af kredsen omkring hesten efter sejren.
Den anden kæmpefavorit, Donovan Face, havde også let spil ved hestens fjerde sejr på dansk grund i et tilsvarende antal forsøg. Jeppe Juel kørte den Adrian Kolgjini-trænede hest direkte til føring og blev der løbet ud til sejr foran en fint afsluttende Jeans N Epower.
Donovan Face og Jeppe Juel.
V4-omgangen blev rundet af med favoritsejr til Jacobite med sin træner Kasper Foget. Ekvipagen fik en drøj rejse over løbets sidste omgang, men formåede alligevel af afgøre sikkert.
Jacobite og Kasper Foget.
Henrik Lønborg havde en god dag på jobbet og sejrede også med La La Land. I ottende forsøg vandt hoppen endelig karrierens første sejr, da ekvipagen gik sikkert forbi den længe førende Lunalyn.
La La Land og Henrik Lønborg.
Baunely’s Diamant og Kim Madsen havde fået et godt tilbud alene fra grunddistancen i formløbet. Efter føring hele vejen blev det med sikker hånd omsat til sejr foran staldkammeraten Flash de Bucy.
Baunely’s Diamant og Kim Madsen.
Foto: Ole Hindby