Juleløbet

Fredag 19. december | Første løb kl. 15.45

Kom i den rette julestemning til årets sidste fredagstrav, Juleløbet, på Jydsk Væddeløbsbane! 🏇🎅

Start eftermiddagen med Happy Hour fra kl. 14.00 til 15.00, hvor du kan nyde kolde drikkevarer til 2-for-1 priser, inden første løb skydes i gang kl. 15:45. Det er den perfekte måde at starte juleweekenden med fart, spænding og hyggelig stemning.

Tag venner, familie eller kollegaer med og oplev en dag fyldt med væddeløbets intensitet kombineret med julens varme og magi.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Juleløbet – en dag, hvor sport og jul går hånd i hånd!

 

Bemærk: Denne dag er det travløb 

PRISER

Billetkøb i online forsalg:
Voksen 75 kr.
Børn (7-17 år): 25 kr. 
Børn (0-6 år): Gratis adgang

Bemærk: Forsalgspris gælder til og med dagen før løbet

Billetkøb ved indgangen:
Voksen: 100 kr.
Børn (7-17 år): 25 kr. 
Børn (0-6 år): Gratis adgang

GRUPPEPAKKER:

Ved grupper på minimum 10 personer:


Parkering
Drive-in parkering: 50 kr.
Almindelig parkering: 30 kr.
NB. Vi råder over et begrænset antal parkeringspladser. Bliver disse optagede, henviser vi til øvrige parkeringsmuligheder i området – fx ved Ceres Park og Djurslands Bank Arena.

Drikkevarer
Det er ikke tilladt at medbringe alkoholiske drikke.

Publikumsfaciliteter i stueetagen

Nyd stemningen og de lækre omgivelser i stueetagen, hvor du finder hyggelige miljøer med lounge-sofaer, borde i forskellige størrelser og båse med sofaer.

Her kan du købe forskellige slags fadøl, specialøl, gode vine, sodavand og andre drikkevarer. Det er dog ikke tilladt at medbringe eget drikkelse med alkohol i på Jydsk Væddeløbsbane. 

Vi har to flotte barer, hvor vores personale står klar til at betjene dig.

MØLLENS KØKKEN

På løbsdage tilbydes gæsterne en restaurantoplevelse baseret på sæsonens råvarer og dagens menu. Adgang til restauranten sker via køb af Dagens Restaurantpakke, som også inkluderer entré til løbsdagen.

Restauranten åbner 2 timer før starten på første løb, og pakken sikrer jer bord og madservering i hyggelige rammer med udsigt over banen.

Skynd jer at sikre jer plads via billetlinket under den ønskede løbsdag.

TUTTEN

Tutten, det gule hus beliggende ved ”staldsvinget”, har åbent på alle løbsdage. 
I Tutten kan du få lækkert klassisk smørrebrød, sprøde pommes, hotdogs og ikke mindst Dagens ret.

BRØDRENES ORIGINAL

De findes på forpladsen med deres foodtruck og grill. Hos Brødrenes kan du købe saftige burgere, lækre fritter og specialpølser fra grillen. Alt sammen serveret med de helt rigtige dyppelser!