Mailservice


Bliv klædt på til væddeløb

Læs mere ...

Seneste nyt
Fredag den 27. januar 2012
Steen Juul tror mest på Cabaret Dream
Torsdag den 26. januar 2012
Succeshistorien Pretty Woman
Torsdag den 26. januar 2012
Jackpot-tilbud i restauranten
Onsdag den 25. januar 2012
Aalborg-succes for Århus-profiler
Onsdag den 25. januar 2012
Baneprogrammet klar til download
Næste løbsdag
Partner

Søg information
Storløbsvindere

Trav          Galop



Steen Juul tror mest på Cabaret Dream


Christian Clausen vandt to sejre senest han var i sulkyen på Jydsk Væddeløbsbane. Søndag kører han tre gange, bl.a. med Papaya Derm (billedet). Foto: Ole Hindby


Steen Juul bliver hjemme og sender i stedet sin førstemand, Christian Clausen til Århus på søndag med et hold på tre heste. Størst chance tillægger træneren Cabaret Dream:

»Cabaret Dream (5. løb) holder god form, men har et dårligt spor, og det gør det lidt chancebetonet. Senest var hesten lidt la-la. Den fungerede ikke for godt og hang på en line, så jeg var ikke tilfreds. Efterfølgende er hesten blevet behandlet og vi håber, at den skal være bedre her. Om højrevejen er en fordel ved jeg ikke, men jeg tror i hvert fald ikke, at det er nogen bagdel. En outsider på klassen,« siger Steen Juul.   OBS: Cabaret Dream er efterfølgende blev slettet fra løbet grundet hoste.

»Papaya Derm (7. løb) er meget op og ned i præstationerne. Senest havde den en dag hvor den var tidligt tom, men vi har trænet videre og der har ikke været noget at anmærke til den sidste omgang træning. Nogle dage er hesten bare bedre end andre, så lidt outsiderbetonet er det altid, men det skal vel være en pladschance,« vurderer Steen Juul.

I søndagens stærkt besatte supertrioløb sæsondebuter Palermo Tårs.

»Palermo Tårs (8. løb) træner rigtig godt, men det ser ud til at blive et hårdt løb. Denne hest fik alt for lidt ud af fireårssæsonen. Det har bare drillet hele tiden, men hesten virker til at være klar, og flasker det sig lidt, så bliver jeg ikke overrasket, hvis med fremme. Det er nok for gode konkurrenter til at jeg kan tro på vinderchance, men omvendt bliver jeg ikke chokeret, hvis den skulle vinde,« konstaterer Steen Juul.

 

 

Succeshistorien Pretty Woman


Pretty Woman og René Kjær efter en af vinterens sejre. Det kan blive til et nyt pletskud på søndag. Foto: Ole Hindby


En række faktorer har spillet ind i forvandlingen af Pretty Woman til vinterens formhest nummer ét på Jydsk Væddeløbsbane. I fredagens udgave af Racing News giver René Kjær et bud på en forklaring og vurderer samtidig sine chancer inden for V65, hvor han i de tre afsluttende afdelinger tilhører favoritterne.

»Pretty Woman (7. løb) er supergodt gående. Jeg har talt med Niels (ejer og træner Niels J. Jensen, red.) og han siger, at hun løber og slår bagdelen i vejret i folden, og at hun træner som ejeren aldrig har kendt mage, så vi håber selvfølgelig, at succesen fortsætter. Selv om er hurtig nok fra start til at tage føringen, så tror jeg ikke, at jeg vil udnytte det. Jeg tror, at taktikken bliver at bakke med det samme, og kommer vi helt ned i fjerde par udvendigt, så må vi håbe på, at få lidt hjælp på sidste langside, men hun kan efterhånden også godt gå alene i tredje og fjerde spor et stykke vej. Får vi det rette rygløb så skal de være gode for at stå imod,« siger René Kjær.

»Obtain TB (6. løb) havde en offday senest uden at jeg rigtigt kan forklare, hvad der skete. Hun var hidsig, galsindet og ville knække tjekken. Efterfølgende har hun været forbi kiropraktoren, hvor man fandt en del småting. Umiddelbart kunne det tyde på, at hun har haft en låsning i nakken. De ting er rettet og hesten har efterfølgende gået et let arbejde i Odense, hvor alt var supergodt. Hun er god i sin klasse og løber med vinderchance, hvis hun er som bedst,« siger René Kjær.

»Nonis Lobell (8. løb) var jeg rigtig godt tilfreds med senest. Jeg fik den listet afsted fra start og troede herefter, at jeg bare havde den bedste hest og kørte derfor som sådan, men hatten af for Odin Å, der gik et topløb. Jeg havde ikke den bedste hest på dagen senest, men det håber jeg at have denne gang. Nu har den fået en udblæsning, så det bliver fremad igen. Hesten var fin i stilen senest og har stor vinderchance,« vurderer René Kjær.

Et mere outsiderbetonet emne har René Kjær i den indledende V65-afdeling.

»Number One Ege (3. løb) var faktisk rigtig fin senest. Den var blot uheldig at få en konkurrent ned over sig i første sving, hvorfor det blev til galop. Virkede ellers rolig, afbalanceret og til at have masser af energi. Jeg forventer, at hesten vil have fordel af anden række, og med det rette rygløb så kan hesten godt slutte af. Virkede meget mere positiv senest end i første start efter pause. En outsider med god fart i benene,« siger René Kjær.

Læs interviewet med René Kjær på side 2 i Racing News som du kommer til ved at klikke HER