ATG Live har besøgt Michael Lønborg

ATG Live har besøgt Michael Lønborg

Som optakt til Eddie The Eagles start lørdag i Malmø var et TV-hold fra det svenske spilleselskab ATG på besøg hos Michael Lønborg på træningscentret syd for Skanderborg.

Det kom der et fem minutter langt indslag ud af. Seerne får bl.a. et indblik Michael Lønborg i de rammer, hvori den succesfulde træner støber kuglerne til sine mange sejre.

Til reporter Matteus Lillieborg fortæller Michael Lønborg bl.a. om karrierens hidtil bedste sæson, om sit fokus på at forbedre diverse detaljer, og om datteren Victorias store engagement i stalden.