JVB

Mobile navigation
Steen JuulFoto: Ole Hindby

Fire gode chancer fra Steen Juul

Steen Juul 060714
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. juni 2023 13:07

Efter godt tre uger på sidelinjen er Steen Juul tilbage i sulkyen ved fredagens løb på Jydsk Væddeløbsbane. Her starter Lunden-championen fire heste, der på papiret alle har fremtrædende chancer.

»Jubilee (1. løb) gik pænt første gang. Der er flere gode heste ude i dette nulløb, men hun skal nok være en triochance.«

Var det skuffende at hesten “kun” var tredje i debuten?

»Nej. Hesten gik udvendigt, så det blev bare som det blev,« siger Steen Juul.

For Jigger gælder det potentielt fjerde sejr på stribe.

»Jigger (3. løb) har haft en træningsperiode og alt ser fint ud. Han er stadig i en forholdsvis lav klasse, så han skal være en god chance.«

Hesten var slettet fra en tiltænkt start 5. maj. Hvad var årsagen? »Han havde en byld på ryggen.«

I lighed med Jigger indledte Impressive Hancock karrieren med tre sejre.

»Impressive Hancock (4. løb) har gået ok, men løber stadig urutineret i løbene. Han er med her for at lære lidt igen. Tiden for treårsløbene nærmer sig hurtigt, og dette var sidste chance for at give hesten en tur mere inden Grand Circle-prøverne. Fra anden række kan det se lidt svært ud i og med at han har løbet så urutineret, men det er en stor outsider.«

Og hvad vil hesten sige til Århus-banen?

»Det ved jeg ikke rigtigt, men jeg tror på at han kan klare det,« siger Steen Juul.

Århus-banen er en fordel

Fjerde og sidste opgave for Steen Juul er med en af staldens ubetinget mest lovende treåringer Jacques.

»Jacques (5. løb) er ude i en hård klasse. Også for hans del starter han her for give ham et løb inden Grand Circle-prøverne. Dette var den eneste mulighed. Ellers skulle han have været ud fra tillæg i treårsløb i Sverige. Her er det også lidt “tillæg” i og med at han har anden række bag startbilen, men han må ud at lære lidt.«

Er det en vinderchance?

»Arrh, det ser svært ud. Der er hård konkurrence og det er mod ældre heste, så det skal flaske sig for at vinde, men jeg håber da på at den kan være lidt med fremme.«

Og Århus-banen?

»Det er en fordel,« siger Steen Juul.

Læs yderligere trænerkommentarer HER