JVB

Mobile navigation
Jan Møller, Jydsk Væddeløbsbanes kommende restauratør

Ny restauratør på Jydsk Væddeløbsbane

Jan_Møllers Gastronomi
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
21. januar 2022 10:42

Med virkning fra 1. marts overtager Møllers Gastronomi restauratørfunktionen på Jydsk Væddeløbsbane, der samtidig bliver base for madvirksomhedens fremtidige aktiviteter.

Det er en erfaren madmand som med virkning fra 1. marts 2022 rykker ind bag gryderne i restaurantkøkkenet på Jydsk Væddeløbsbane. 55-årige Jan Møller står bag virksomheden Møllers Gastronomi, der bl.a. tilbyder sig med frokostordninger til virksomheder, bespisning af gæster ved bl.a. motorsportsbegivenheder, diner transportable til fester o. lign. 

Med aftalen rykker Møllers Gastronomi fra de hidtidige lokaler i Tranbjerg til Jydsk Væddeløbsbane, som har både køkkenfaciliteter og lokaler til både større og mindre selskaber, foruden at servicere gæsterne på væddeløbsbanens 36 løbsdage årligt.

Væddeløbspublikummet kan imødese et varieret menu-udbud i form af såvel buffeter, a la carte-retter og klassisk dansk mad. Desuden pusler den kommende restauratør med ideer om flere nyskabelser.

Restauratørkontrakten omhandler hovedsageligt aktiviteterne i Jydsk Væddeløbsbanes panoramarestaurant på 1. sal. Aktiviteterne i underetagen (den såkaldte ‘Galopbar’ samt grillbar) samt
Smagsrummet og staldcafeen Tutten drives videre i hidtidigt regi.

Den nuværende restauratør Martin Ib, der har stået for restaurantdriften i godt tre år, har ønsket at udtræde af kontrakten. Jydsk Væddeløbsbane takker for samarbejdet med Martin Ib og ser frem til et ligeledes godt samarbejde med Møllers Gastronomi, som står klar til at modtage Jydsk Væddeløbsbanes publikum første gang i forbindelse med løbsdagen lørdag d. 5. marts.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere