JVB

Mobile navigation
Jydsk VæddeløbsbaneFoto: Dronephotos.dk

Begrænset publikumsadgang til løbsdagen onsdag d. 5. maj

D JVB 130620 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. maj 2021 20:00

Forsamlingsforbuddet udendørs er hævet til 50 personer. Dette giver mulighed for at lukke 50 publikummer ind i forbindelse med løbsdagen onsdag d. 5. maj.

Dette vil ske efter følgende principper:

Hesteejere gives fortrinsret, og skal tilmelde sig hos Jette på tlf. 888 112 02 eller mail jvh@jvb-aarhus.dk senest mandag med angivelse af det fulde navn på de/n person/er, som man ønsker adgang til samt angive de/n startende hest/es navn/e.

For hver startende hest gives der fortrin til hestens tekniske repræsentant samt en person ekstra. Så hvis man har 1 hest til start, gives der højst adgang for 2 personer – hvis man har 2 heste til start gives der højst adgang for 3 personer osv. (den tekniske repræsentant regnes for den person, som er opført som juridisk repræsentant i DG/DTC’s database – og den tekniske repræsentant kan kun opnå adgang en gang – enten som aktiv eller som publikum).

Adgangen/billetterne kan først anses som værende accepteret, når man har modtaget en bekræftelse fra Jydsk Væddeløbsbane på mail. Der opkræves ikke betaling for billetterne. 

Såfremt der herefter stadig er resterende pladser inden for maksimumgrænsen fordeles disse efter først til mølle-princippet blandt øvrige, som inden tirsdag kl. 10.00 har tilkendegivet interesse på mail: jvh@jvb-aarhus.dk

For at sikre sig en af disse billetter til løbsdagen skal man sende en mail til jvh@jvb-aarhus.dk med angivelse af, hvor mange billetter man ønsker (maksimalt 2 billetter pr. bestilling) – og med angivelse af fuldt navn(e). I modsat fald vil der ikke blive tildelt billetter. Der opkræves ikke betaling for billetterne.

Adgangen/billetterne kan først anses som værende accepteret, hvis man modtager en bekræftelse fra Jydsk Væddeløbsbane på mail. I modsat fald er man ikke blevet tildelt en af de få adgangsgivende billetter.

Dem der får adgang skal være opmærksomme på, at indgang skal foretages gennem hovedentreen på Observatorievejen, da alle andre indgange vil være lukket eller forbeholdt de aktive.

Parkering kan evt. foretages på Jydsk Væddeløbsbanes normale parkeringsplads. Drive In vil være lukket for indkørsel.

Hesteejere og publikum skal være opmærksom på følgende:
• Ophold må kun ske udendørs, og ikke på staldområdet. 

• Der vil være adgang til toiletfaciliteter.
• Der er kun adgang for publikum/hesteejere til den del af arrangementet hvor minimum 50% af ryttere og kuske har professionel licens (1.-7. løb). Således skal alle tilskuere have forladt væddeløbsbanen, når ”amatørdelen” (8.-9. løb) påbegyndes.

Der vil være etableret vagtordning. Overtrædelser af ovenstående vil medføre omgående bortvisning.

Det vil ikke være muligt at gøre indskud i totalisatoren. Her henvises til brug af mobiltelefonen. 

Forsamlingsrestriktionerne forventes løbende lempet i henhold til de politiske aftaler. Aktuelt er der lagt op til at det udendørs forsamlingsforbud pr. 6. maj hæves til 75 personer, den 21. maj til 100 personer, hvorefter forbuddet pr. 11. juni ophæves helt.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere