JVB

Mobile navigation
Frances Yoda og Kim Madsen - Fyens Væddeløbsbane 27.9.2020Foto: Gorm Johansen

Kim Madsen: Jeg tror ikke hesten har været bedre end nu

Frances Yoda 200927
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. juni 2021 17:26

Den lokale amatørtræner Kim Madsen har en spændende fredag i vente med heste til start i såvel en Fireårsprøve som en af de indledende afdelinger til IdHAIR Preben Munchs Mindeløb.

I den første åbne Fireårsprøve gælder det Fetlock Joint, som indledte med sejr i Kim Madsens regi og siden har gjort to starter i hård konkurrence.

»Fetlock Joint (3. løb) var lidt svag senest og fik vel ikke helt godkendt. Hesten virkede træt og uoplagt på dagen, men gik alligevel rimeligt. Nu har den fået en udmærket spor og hesten er starthurtig, så vi må se hvordan Kjær løser det med First Blood indvendigt for sig. Hesten har haft en træningspause op til dette løb. Jeg kørte et arbejde på 1.17.5/2360 meter i sidste uge, og da synes jeg hesten virkede fin. Det har været en svær tur med denne hest, men jeg synes, at der er nogle ting som er ved at falde på plads, så jeg synes den skal have en god triochance,« siger Kim Madsen.

I det følgende løb skal Frances Yoda forsøge at kvalificere sig til finalen i IdHAIR Preben Munchs Mindeløb, og træneren melder hesten klar til opgaven.

»Frances Yoda (4. løb) har faktisk gået rigtig godt i de seneste to starter, selv om det resultatmæssigt har set lidt magert ud. Forrige start var i hoppeeliten på Copenhagen Cup-dagen. Da måtte Kjær bakke fra start, men jeg synes hesten fik godkendt på en fin tid. Senest var det V75-løb i Sverige, hvor hesten havde nummer 15, sad sidst rundt opløbssvinget, og afsluttede godt til sjettepladsen. Hesten holder god form, og jeg tror faktisk ikke at hesten har været bedre end nu i hele dens karriere. Jeg har aldrig set hesten så spændstig som nu. Det er et kedeligt startspor, men hvis det løser sig lidt så kan den lige så godt vinde som alle andre,« siger Kim Madsen.

Læs hvad konkurrenterne siger HER

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere