JVB

Mobile navigation
Michael Lønborg efter en sejr på Jydsk VæddeløbsbaneFoto: Ole Hindby

Vil gerne dæmpe spillernes forventninger til debutant

Lønborg Michael 260720
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. januar 2021 16:14

»Jeg synes ikke, at der er nogen oplagte vinderchancer iblandt, men hvis jeg skal nævne to som stikker ud, må det være Beachglade og Gin Lady, hvis hun trives på banen,« siger Michael Lønborg angående sine forventninger til fredagens fem starter på hjemmebanen.

Som datter af den franske tophingst Ready Cash og den svenske 1.11-hoppe Victoria Sisu, der i sin tid indløb over tre mio. SEK, er Gin Lady afstamningsmæssigt en meget interessant debutant.

»Gin Lady (1. løb) har ikke været i min stald i ret lang tid (ankom medio december, red.), så indledningsvis vil jeg gerne lægge lidt ro på spillernes forventninger. Hesten er ude her for at skulle i gang med sin karriere. Uden at jeg nøjagtigt kan sige hvad, så har der været nogle bump på vejen, hvilket man forstår når hesten er blevet fire år uden at have startet. Der er ingen tvivl om at hesten har kapacitet og også fart, men hun har samtidig et temperament som der skal tænkes på,« siger Michael Lønborg.

»Hvad hun kan tidsmæssigt har jeg ingen begreb om, men kan bare sige at hesten har trænet fornuftigt i forhold til mine baner. Det er på det jeg bygger, at hun er startklar.«

Bliver du overrasket i tilfælde af debutsejr?

»Nej, det gør jeg ikke, for hesten har kapacitet. Men jeg bliver heller ikke overrasket, hvis hun kun bliver nummer tre.«

Er der galoprisiko?

»Umiddelbart tror jeg ikke det vil være noget problem. Hvis hun fældes af galop så skulle det være fordi hun ikke fungerer i Århus. Ellers tror jeg normalt ikke at hun er ustabil.«

Ved du noget om hvilke problemer der har været med hesten?

»Man mener, at hun har været væltet i folden på et tidspunkt. Efter hvad jeg forstår så har hun haft problemer med ryggen og har haft svært ved at trave, men det er ikke noget, jeg har mærket i træningen.«

Er temperamentet et “Ready Cash-spørgsmål”?

»Temperamentet er noget Ole Bender har arbejdet rigtig meget på. Jeg har bare forsøgt at arbejde videre på at hesten skal holde sig rolig. Det er også derfor, jeg ikke kan sige så meget om hvad hun kan, da jeg ikke har været inde på banen for at teste hesten, da jeg ikke ville presse den unødigt. Det må være en outsider med vinderchance.«

Om sin anden “primærchance” siger Michael Lønborg:

»Beachglade (2. løb) var meget under standard senest på Jägersro. Det var også derfor vi tog en pause med vore startheste. Hun har i lighed med de andre ikke været på banen frem mod denne start, men har trænet godt hjemme og burde være en pladschance,« siger Michael Lønborg.

Læs Michael Lønborgs kommentarer angående yderligere tre hesten under afsnittet trænerkommentarer

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere