»Går Encru Cloc fejlfrit denne gang, så er det den bedste chance,« siger Michael Lønborg om hesten som i mandags i Skive kiksede en sejr ved opløbsgalop.
»Encru Cloc (6. løb) har god form og i et lille felt som dette så dur han langt i fejlfrit udgave.«
Hvad skyldtes galoppen senest?
»Han kan ikke lide, når banerne bliver lidt hårde, og det var tilfældet i Skive. Han må have lidt mere hjælp i skoningen denne gang eftersom vi ikke kan være sikre på, hvilket underlag vi kommer ud på. De har desværre lovet regnvejr så der er igen risiko for en hård bane. Kapacitetsmæssigt løber de ikke ham, og går han fejlfrit her så er han langt fremme,« siger Michael Lønborg.
Og hvilken af dine heste betragter du som den næstbedste chance?
»Der er flere jævne chancer, og uden at være oplagte vinderchancer så er det ikke sådan at jeg bliver overrasket, hvis en af dem går helt til tops,« siger Michael Lønborg.
Læs trænerens kommentarer angående sine øvrige chancer HER