JVB

Mobile navigation
Restauratør Martin Ib

Menuen i restauranten til søndag 4. oktober

Martin Ib 310818
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. september 2020 14:00

Restaurant MIB Væddeløbsbanen har menuen klar til løbsdagen søndag 4. oktober.

For restaurant MIB Væddeløbsbanen gælder følgende retningslinjer i forhold til covid-19:

Vil du spise i Restaurant MIB på Jydsk Væddeløbsbane under løbsdagen, så kan det kun lade sig gøre, hvis der bestilles bord på forhånd. Vi kan ikke reservere bestemte borde, da vi skal have alt passet ind, efter de restriktioner vi har modtaget. Dette både for vores og for vores gæsters sikkerhed. Når bordet bestilles, skal maden bestilles samtidig. Ved bestilling skal vi bede om navne på alle bordets gæster.

Menu for løbsdagen søndag 4. oktober kl. 12.45 (bestilling er muligt indtil onsdag 30. september kl. 13.00):

Vitello Tonnato med kalvefilet, cremet tunsauce, variation af kapers og syltede løg og friske urter. Kr. 118,-

Frokost tallerken med 5 kolde små anretninger - nordisk laks, håndpillede rejer, grillede rødder i æbleviniagrette, Hr. Nielsen skinke med sylt samt dansk lagret ost med kompot. Hertil friskbagt surdejsbrød og tapanader. Kr. 165,-

Frikadeller med kartoffelsalat med friske radiser, springløg og mild sennep samt surt og sødt. Hertil groft rugbrød og saltet smør. Kr. 125,-

Da vi kun må have et begrænset antal gæster, er det efter først til mølle-princippet på alle dagene.

Bordbestilling foretages ved at maile til MIB på MIB@MIBEVENT.DK

Retningslinjer for MIB Væddeløbsbanen i øvrigt er som følger:

Parkering kan foretages på Jydsk Væddeløbsbanes normale parkeringsplads (drive in er ikke åben).

Indgang skal foretages via banens hovedentre for alle gæster til spisestederne – hvorimod alle aktive skal anvende staldindgangen (alle øvrige indgange vil være aflåst).

Bordbestilling skal være foretaget i god tid inden løbsdagen – og bordbestillingen skal bl.a. indeholde navn på samtlige gæster.

Totalisatorspil vil være muligt i MIB Væddeløbsbanen, MIB Fastfood Cafe og Tutten.

I henhold til retningslinjerne fra ministeriet må der ikke gives fortrin i forhold til bestilling af pladser, hvorfor pladserne hos MIB Væddeløbsbanen og Tutten udbydes og besættes efter ”først til mølle-princippet”.

Mens der afvikles væddeløb, vil arealet hvor restauranternes gæster og de aktive udøvere må opholde sig være opdelt. Arealernes afgræsninger skal overholdes. Der må ikke være kontakt til de aktive udøvere – ligesom alle instruktioner fra personale, tjenere mv. til enhver tid skal efterleves.

Endvidere er alle erhvervsstyrelsens retningslinjer for restaurationsdrift gældende - og skal efterleves.

Jydsk Væddeløbsbane har forståelse for, at ikke alle retningslinjer er lige letforståelige eller logiske for alle, men det er nødvendigt, at alle respekterer og overholder dem, da det i modsat fald vil kunne bevirke, at tilladelserne bliver inddraget.

Derfor vil det kunne medføre bortvisning såfremt man ikke overholder retningslinjerne.

Al bordbestilling foregår direkte til de pågældende spisesteder.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere