JVB

Mobile navigation

Ponysporten - en god fritidsinteresse

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Pony1639 310813

Jydsk Pony Væddeløbsforening (JPVF) er den lokale ponyvæddeløbsforening i Østjylland.

Vi tilbyder børn og unge, op til 18 år, at komme ud og køre, eller ride monte (ridetrav) ved at arrangere løb, ca. 1 gang om måneden året rundt.

For at deltage i løb skal du have licens fra en bane under DH Ungdom. Det står for dansk hestevæddeløbs ungdom, og det er de danske væddeløbsklubbers fællesorganisation. I JPVF koster det 300 kr. om året. Du skal ligeledes have en gyldig licens fra en væddeløbsklub under DH Ungdom. 

For at deltage i løb under DH ungdom, skal man have en gyldig licens. Licensen tager man ved at gå op til en licensprøve. Her skal man vise at man kan sele en pony op, man skal kunne de gældende regler for ponyvæddeløb, samt køre et prøveløb. Har man egen pony skal den også gå et prøveløb for at vise at den er styrbar i løbssammenhæng.

Klubbens formål er at skabe gode løbsdage for medlemmerne, samt sociale arrangementer i form af lejre, foredrag, fællesspisninger og lignende.

Vi har stort fokus på fællesskab. Ikke kun for børnene, men også for forældrene. Derfor vil man som forælder opleve, helt eller delvist, at blive inviteret med til forskellige arrangementer. 

For mere information besøg ponysport.dk

Her kan man finde information om bl.a. JPVF samt JVB's væddeløbsskole.

Har man ikke egen pony kan man gå i JVB's væddeløbsskole og køre trav, og hvis man allerede kan ride, kan man ride monté. 

I travskolen bliver man introduceret til generel omgang med heste. Der vil også være en introduktion og videregående træning i kørsel med heste og i mindre omfang i ridning. 

Skolen har undervisning mandag og torsdag. Hvilken dag man starter, er afhængig af, hvor meget man kan på forhånd.

Er du interesseret i at høre mere om hestevæddeløbsskolen så kontakt Christian Kamp på tlf. 24961067 eller Malene Thune tlf. 20988025

I 2022 afvikles ponyløbsdage på Jydsk Væddeløbsbane på følgende datoer:

Lørdag d. 26/2

Lørdag d. 2/4

Lørdag d. 23/4

Lørdag d. 28/5

Lørdag d. 18/6

Lørdag d. 20/8

Lørdag d. 17/9

Lørdag d. 29/10

Lørdag d. 19/11

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere