Fredag d. 24/11 byder vi velkommen til Fredagstrav
Her er alt, du skal vide...
ANTAL LØB
Fra kl. 15.45 varmer vi op til weekenden med otte travløb af alsidig karakter. Et sportsligt højdepunkt venter i 3. løb, hvor favoritskabet kommer til at ligge hos Elegant CN. Bo Westergaards formstærke hest har vundet fem af ni starter i denne sæson.
Det skorter imidlertid ikke på seriøse modbud i første række bag startvognen. Her tænkes bl.a. på den dobbelte vinder af Preben Munchs Mindeløb, Arm Bri, sidste års vinder af Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, Gonnabe Shadow, Patch Wibb (vinder af 15 sejre og 350.000 kr. i 2022-2023) samt Smokin Joe, som efter succes i montedisciplinen nu er tilbage i sulkyløb på den bane hvor hesten skønnes at gå allerbedst. Et spændende opgør er i vente.
HAPPY HOUR
Udover de spændende løb, byder Galopbaren og Travkiosken på HAPPY HOUR i tidsrummet 14.30-15.30. Så kom i god tid og oplev både løbene og happy hour, hvor du får en ekstra drikkevare med i købet helt GRATIS (gælder øl, vand og ciders).
ᴄᴀғᴇ́ ᴛᴜᴛᴛᴇɴ serverer klassiske danske retter. På menukortet findes f.eks.:
- Dagens ret (skiftende ret hver løbsdag)
- Flæskestegssandwich
- Bøfsandwich
- Smørrebrød