JVB

Mobile navigation

Travsport for begyndere

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Er du ny på travbanen, kan du her læse om, hvordan travløb foregår og få en forklaring på de mange fagudtryk, du vil opleve på en løbsdag.  

Generelt om travsporten

I travløb trækker hesten en tohjulet vogn - benævnt som en sulky - bygget af letmetal eller kulfiber. I sulkyen sidder kusken og styrer hesten. Kombinationen af hest, sulky og kusk kaldes en ‘ekvipage’. 

Løbet foregår i gangarten trav. I trav mødes hestens forben og bagben på samme side af hesten for kort efter at skilles igen. Trav i høj fart er en speciel og i virkeligheden unaturlig gangart for de fleste heste. Derfor er det kun de heste, der igennem århundreder er avlet med henblik på at løbe trav i høj fart, som klarer denne disciplin.

Dommerne
Hvert løb overvåges af en dommerkomité. Ligesom i andre sportsgrene skal dommerkomitéen sikre, at løbet går rigtigt til. Det er derfor dommerne, der kan bestemme, hvornår en hest eller kusk overtræder de gældende regler. 

Indenfor rammerne af løbsreglementet skal alle deltagere søge at opnå det bedste resultat. Det betyder, at ingen kuske må holde sin hest tilbage eller genere konkurrenterne. Skønner dommerne, at en deltager har gjort dette, falder der straf i form af f.eks. en bøde eller udelukkelse i en nærmere fastsat periode.

Generel information om løbsdagene
En løbsdag består typisk af 8-10 løb. En hest starter som oftest kun i et løb pr. løbsdag, men i de særlige heatløb løber hesten undtagelsesvis flere løb på samme dag. 

Kuskene
En kusk deltager som regel i flere løb med forskellige heste. Kusken er enten amatør eller professionel, der kører hesten for ejeren. En ejer af en travhest behøver derfor ikke nødvendigvis at have noget decideret kendskab til selve det at køre travløb.

Præmierækken
I travløb køres der om pengepræmier, der tilfalder hestens ejer. Er kusken professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest 10 procent. Der er normalt præmie til de fem første i et travløb.

Løbstyper
Inden for travsporten findes der forskellige løbstyper. To af typerne betegnes som de almindelige løb: klasseløb og årgangsløb. For at kunne deltage i et løb skal kusken eller montérytteren (udøveren i et ridetravløb) gennemføre nogle praktiske og teoretiske prøver for at erhverve sig en licens, der giver adgang til at starte i løb. 

Klasseløb
Et klasseløb er løb, hvor hestene stilles efter deres startpræmiesum i henhold til løbets propositioner. 

Årgangsløb
Et årgangsløb er forbeholdt heste af en bestemt alder. Typisk afholdes årgangsløb for toårige, treårige og fireårige heste. De kan igen være opdelt efter køn og efter præmiesum.

Amatørløb
Et amatørløb er et løb, hvor der kun deltager kuske, der har amatørlicens. Kendetegnet for en amatørkusk er, at han eller hun ikke må modtage betaling af nogen art for at deltage i løb.

Formløb/puljeløb
Formløb og puljeløb er løb, hvor hestene i størst muligt omfang stilles således, at de skønnes at have lige stor chance for at sejre. Præmiesummerne i formløb/puljeløb er oftest beskedne og er derfor udelukkende attraktive for heste, der ikke kan hævde sig i løb med højere præmiesummer.

Prøveløb
Et prøveløb er en kvalifikation til at komme med i de rigtige løb. Det foregår ved, at hesten skal løbe en tidsnotering bedre end en nærmere fastsat grænse. En hest skal også i prøveløb, hvis den ikke har fået noteret tid tre starter i træk, eller hvis den ikke har fået noteret en tid i et løb de seneste otte måneder. Dommerne kan, hvis de ikke finder hesten i rette stand, henvise til, at hesten skal deltage i et prøveløb.

Montéløb
Der afvikles også enkelte travløb, hvor der ikke anvendes en sulky, men hvor rytteren sidder i en sadel på hestens ryg, det kaldes montéløb. Det er en anderledes og spændende indgangsvinkel til travsporten, specielt for de helt unge, der er vokset op med at ride.

Hestene er de samme som ved travløb med sulky, og der konkurreres over de samme distancer som i almindelige travløb. Rytterne skal minimum veje 65 kilo inklusiv sikkerhedsvest, sadel og eventuel dødvægt. De fire første ryttere i mål skal altid vejes efter løbet for at kontrollere, om vægten er korrekt, dette kaldes ‘tilbagevejning’. Montéløb er en meget udbredt disciplin i Frankrig og er ved at vinde indpas i Skandinavien.

Før løbet
I god tid inden løbet varmer hesten op, og kusken har mulighed for at lave de sidste justeringer inden løbets start. Som tilskuer har du derfor rig mulighed for at følge med i hestenes dagsform og tilstand inden start.

Reglerne siger, at alle heste skal fremvises i en præsentation, før de må starte i løbet. Derfor præsenterer kuskene hestene, fem-seks minutter før løbet sættes i gang ved at køre forbi dommertårn og publikum. Efter præsentationen skal hver hest løbe forbi dommertårnet i løbstempo, for at dommerne kan se, om hesten er i ordentlig fysisk form og fri for skader. Som spiller kan man bruge denne præsentation som en sidste øjebliks indikation af hestens dagsform, før man gør sin indsats i totalisatoren.

Nummerskilte
For at publikum kan adskille deltagerne i løbet fra hinanden, har hver hest et nummerskilt på siden og i visse løb også et hovednummer. Hvert løb har en bestemt farve, hvilket fremgår af løbsprogrammet. Farven på hestens nummerskilt angiver således, hvilket løb hesten deltager i. Tallet på nummerdækkenet viser, hvilket startnummer hesten har i løbet.

Hvis du spotter en hest under opvarmning, kan du ud fra farven på nummerdækkenet se, hvilket løb den deltager i. Ved hjælp af startnummeret kan du finde frem til hesten i løbsprogrammet, så du kan spille på den i totalisatoren. 

Kuskefarve og pisk
Hver kusk har sin egen særlige køredragt, som kusken normalt kører alle sine travløb i. Derved er det lettere for publikum at følge en bestemt kusk gennem alle løb. Det sker undtagelsesvis, at kusken skifter køredragt, da enkelte hesteejere har egne væddeløbsfarver. Kusken skal bære hjelm, mens det er valgfrit om der køres med pisk. Pisken bruges i løbene primært til at styre/korrigere hesten med og i mindre grad som et middel, der animerer hesten til at løbe stærkere. 

Løbets start
Der er to grundlæggende måder at starte et løb på: autostart eller voltestart.

Autostart
Ved startmetoden autostart bliver hestene kaldt frem på lige linje bag en startbil, som er i fart. Bilen har to ‘vinger’ monteret på hver sin side af bilen, så hestene ikke kan løbe forbi startbilen, før starten er gået. Når bilen passerer startstedet, foldes vingerne ind, bilen speeder op, og løbet er i gang.

I autostartløb med mere end syv deltagere bliver ekvipagerne fordelt på to rækker. Startsporene er nummererede fra 1-12. Det inderste startspor har nummer 1, mens det yderste startspor har nummer 7. I anden række gælder samme regel – altså er startspor 8 bag startspor 1 eller 2, startspor 10 bag startspor 3 eller 4 og så videre. Den enkelte hests startspor er fundet ved en computer-lodtrækning fra løb til løb. I årgangsløb, såsom Jydsk 4-årings Grand Prix, sker det dog ved en lodtrækning på basis af hestenes placering i kvalifikationsløbene, hvorefter de involverede trænere efter tur kan vælge et startspor til deres heste. Dette sker med baggrund i at startsporene ofte har en afgørende indflydelse på resultaterne. Således regnes startsporene 1-2-3-4 typisk som de bedste i et autostartsløb, men i nogle tilfælde foretrækker trænerne ligefrem en startplads i anden række bag startsporene. Dette beror på de enkelte hests forcer og svagheder.

Voltestart
Ved voltestart (snorestart) samles hestene i de angivne volter. Mellem hver volte er der udspændt en snor. Hestene cirkler rundt i volten, indtil kuskene kan høre løbsspeakeren sige: »Klar, et, to, kør!«. På kommandoen ‘kør’ slippes snorene, hvorefter løbet starter. Hvis en hest rammer snoren, dømmes der omstart. Der kan være op til syv heste i hver volte, hvoraf de fire første heste cirkler i første række og de øvrige bag disse. Voltestartsløb er oftest løb, hvor deltagerne ikke har tjent lige mange penge. For at skabe et retfærdigt løb får de heste, der har tjent flest penge, et tillæg på 20 meter eller mere alt efter, hvordan løbet er udskrevet. Det er den indkørte præmiepenge, som afgør, hvilken volte hesten starter i, og dermed hvor langt den skal løbe. 

Linjestart
En tredje måde at starte et løb på er linjestart. I tilfælde af tekniske problemer med startbilen kan et løb gennemføres som linjestart. Som ordet antyder skal deltagerne – nøjagtig som i autostart – samles på linje. Yderste hest er såkaldt ‘master’. De øvrige heste skal befinde sig bag denne, men skal være på linje ved startafgang. Sker det ikke, er der omstart.

Omstart
Hvis en ekvipage forårsager en ukorrekt afviklet startprocedure, og enten tilegner sig en fordel eller fratager en konkurrent muligheden for en normal start, erklæres omstart. Ved omstart påbegyndes startproceduren blot på ny, men den eventuelle kusk eller rytter må belave sig på en straf, oftest en pengebøde fra dommerkomitéen. 

Omløb
Udsættelse af løb kan finde sted, f.eks. når en ekvipage styrter. Sker der uheld meget sent i løbet, hvor dommerkomitéen skønner, at f.eks. en løbsk hest er til fare for de øvrige deltagere, afblæses løbet. Herefter kan dommerkomitéen beslutte at udsætte løbets afvikling til senere på en løbsdag, et såkaldt omløb.

Under løbet
Den førende hests position benævnes typisk som ‘spidsen’. Position bag den førende hest benævnes ofte som ‘vinderhullet’. Det kan nemlig være en fordelagtig position, da hesten ligger i ryg på den førende hest, hvilket sparer på dens kræfter. Det kræver dog, at der mod løbets slutning opstår plads mellem hestene i det udvendige spor, da hesten ellers ikke kan passere den førende.

Som den hårdeste position regnes typisk placeringen udvendigt for den førende hest. Denne position kaldes ‘dødens spor’. Her løber hesten uden en ryg, og samtidig skal den løbe længere end hestene i inderbanen. Det tapper på kræfterne. Omvendt så har kusken også et optimalt afsæt for at styre løber, hvis vedkommende har en hest som er stærk nok til at løbe "i dødens spor".

En travhest må i princippet gerne galoppere, men kusken skal straks bringe den i trav igen. Hvis den galopperer længere end 100 meter i et stræk, galopperer mere end to gange, eller i galop vinder terræn i forhold til konkurrenterne, bliver den diskvalificeret for galop. Hvis en hest galopperer på de sidste 100 meter af opløbet, bliver den altid diskvalificeret.

Distancerne
Der er forskellige løbsdistancer for at skabe variation i løbene, men også for at tage højde for, at ikke alle heste er ens. Nogle heste kan bedst lide den korte distance, der på Jydsk Væddeløbsbane er 1800 meter (sprinterdistance), mens andre er mere styrkebetonede og løber bedst på 2300 meter eller 2880 meter, som er de to øvrige gængse distancer på Jydsk Væddeløbsbane. De tre distancer er valgt fordi de vurderes som de mest hensigtsmæssige i forhold til banens længde og opbygning.

Efter løbet
Efter løbet bliver hesten noteret for en tid. En tid kan fx være 1.20,0/1800 meter. Det betyder, at hesten har løbet 1800 meter med en gennemsnitstid på 1 minut og 20 sekunder målt per kilometer. Det svarer til 45 kilometer i timen.

I programmet kan der være bogstav ‘a’ efter tiden. Dette betyder, at tiden er sat i et løb med autostart. Hvis der ikke er et bogstav efter tiden, så er tiden sat i et løb med voltestart.

--- 

Travsportens historiske baggrund
I Danmark tog travsporten sine spæde skridt med den første travbane, der blev anlagt i Viborg i 1831. På denne bane blev det allerførste officielle travløb afholdt. Løbet blev fulgt med stor bevågenhed både fra nysgerrige danskere og af Kongehuset. Både Kong Frederik VI og prins Frederik var til stede for at overvære indvielsen af banen og det første travløb.

I årene efter det første løb og op til 1885 gik travsporten lidt i dvale på grund af treårskrigen, der varede fra 1848-1851, og 1864-krigen. Behovet for heste til krigsførelsen var stort, og der blev derfor gjort et stort indhug på hestebestanden i Danmark.

I 1885 dannedes Selskabet til Travsportens Fremme, der stod for opførelsen af Københavns Traverbane ved Lyngbyvejen.

I 1891 blev foreningen Det Danske Travselskab (DTS) stiftet. Foreningen havde til formål at fremme og hjælpe med avlen af hurtige og korrekte brugsheste. På initiativ fra DTS blev der i 1891 taget de første spadestik til en ny travbane i Charlottenlund. Denne bane kendes i dag som ’Lunden’. Lunden er nordens ældste travbane.

Siden hen er en række væddeløbsbaner kommet til landet over. Jydsk Væddeløbsbane blev åbnet i 1924. I dag findes desuden væddeløbsbaner i Aalborg, Skive, Billund, Odense, Nykøbing Falster samt på Bornholm. Banerne i Aalborg og Odense er ligesom Jydsk Væddeløbsbane kombinerede baner med både trav- og galopløb. Landets eneste bane forbeholdt galopløb er Klampenborg Galopbane.

På Charlottenlund travbane afvikles travsportens tre såkaldt klassiske opgør Dansk Opdrætningsløb (for toårige heste - afviklet første gang i 1896), Dansk Trav Kriterium (for treårige heste) og Dansk Trav Derby (for fireårige heste).

De tre løb regnes for de fineste og har også de største præmiesummer til hesteejerne. De næststørste løb for årgangshestene er Jydsk Væddeløbsbanes grand prixer, der hvert år ligeledes afvikles for henholdsvis de to-, tre- og fireårige heste. Du kan få et overblik over grand prix-vinderne gennem tiderne ved at klikke HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere