Det er nemt at spille på heste
Gevinstchancen er stor i hestespil. Se blot her:
| Tilbagebetalingsprocenter: | |
| Spil | % til spillerne |
| Hestespil | 62-80 (80 på Vinder/Plads) |
| Lottospil/Joker | 45 |
| Keno | 55 |
| Den Lange | 87 |
| Matchen | 60 |
| Vinderen | 60 |
| Resultatet | 60 |
| Måljagt | 60 |
| Tips 13 / Tips 12 | 45 |
| MiniQuick | 49,09 |
| MillionQuick | 58,96 |
| MegaQuick | 60 |
| BogstavjagtQuick | 53,92 |
| Dbl. BogstavjagtQuick | 52,01 |
| EldoradoQuick | 50 |
| SudokuQuick | 50 |
| LottoQuick | 50 |
| Sænke SlagskibeQuick | 50 |
| Deal No Deal-Quick | 55,25 |
| BingoQuick | 50,47 |
| GuldQuick | 59 |
| VMQuick | 52 |
| DrømmeQuick | 55,05 |
| JulekalenderQuick | 51,88 |
| 4-mands BingoQuick | 55,19 |
| FødselsdagsQuick | 56,70 |
| GuldBingo | 54 |
| Classic Bingo | 54 |
| Stjernedrys Bingo | 54 |
| Express Bingo | 55 |
| Guldgraver Bingo | 55 |
| Zezam Solospil (Slå tre ens, Jockey, Automaten, Juveljagt, UFO, Ordleg, Æggejagt, Guldvulkanen, Brick Buster, Casino Twister) |
60 |
Mange tror, at det er nødvendigt at vide en masse om heste og om forskellige spilleformer – men ALLE kan være med, og ALLE har chancen for gevinst.
Odds-tal = Gevinst-størrelse
Gevinstchancen udtrykkes i odds-tal. Har en hest fx. odds 55, betyder det, at den giver 55 kr. for hver 10 kr. der er spillet på den. I de enkelte spil angives odds enten pr. 1 kr. eller pr. 10 kr. spillet. Det fremgår af kuponerne.
Man kan spille på heste med lave odds; det er favorithestene. Vinder den får man en mindre gevinst, end hvis hesten med de høje odds går hen og vinder (til næsten alles overraskelse).
Det er helt op til dig, hvordan du vil spille. Du kan spille simpelt, men til gengæld på en nem og let forståelig måde, eller du kan spille kompliceret med spille-systemer og satsning på outsiderhestene for at gå efter den store gevinst ved en større indsats. Det er nemt at udregne oddsene i det første tilfælde, men straks sværere med system-spillet.
Den allernemmeste spillemåde
Den allernemmeste måde at spille på er at gå op til vores totalisatorpersonale i spilleboderne og sige, fx:
”Jeg vil gerne satse 10 kr. på at hest nr. 5 vinder i løb nr. 7”.
Så får man en bon (en kvittering) på, at man har gjort indsatsen, og så kan man i ro og mag følge løbet og holde øje med hest nr. 5 for at se, om den vinder. Mundtligt spil er tilladt for Vinder og Plads spil, men er ikke praktisk muligt ved de mere komplicerede spilleformer.
De forskellige slags spil
Nedenfor vil de mest almindelige spilleformer blive gennemgået, især de 3 mest almindelige spil.
Der er i alt 10 forskellige slags spil på heste og du kan få yderligere information om dem på banen, hvor vi bl.a. har en informationsbod, som gerne hjælper nye spillere med information om de enkelte spil.
Alt hestespil i Danmark udbydes af DanToto, som ejes af Dansk Tipstjeneste, og spillene er reguleret i ”Spilleregler for spil på heste- og hundevæddeløb”. Heri står der fx. om, hvad man gør i tilfælde af dødt løb, eller hvis der nedlægges protester, eller forældelse af ikke-indløste gevinster mv.
Hvis du gerne vil sidde derhjemme og forberede dig på spillet, så sender vi dig gerne en ”pakke” med spilleboner, vejledninger og spilleregler. Det eneste du skal gøre er at sende os en mail med din adresse på. Du kan maile her Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
De tre mest almindelige spil er:
- Vinder / Plads spillet
- V5-spillet
- Triospillet
For alle spilleformer er der en separat kupon til udfyldelse. Kuponerne findes i nogle kassetter rundt omkring i vores lokaler og ved alle spilleboderne. Alle kuponerne udfyldes med lodrette streger i en tekstrude. Kuponerne aflæses maskinelt, og hvis der er problemer med at læse det, som du har streget, så hjælper toto-personalet dig gerne. På bagsiden af alle kuponerne er der en kort vejledning i, hvordan de skal udfyldes.
Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at udfylde din kupon, så der ikke sker nogle utilsigtede fejl-aflæsninger i maskinen. Det er derfor også vigtigt, at du kontrollere din bon/kvittering for evt. fejl straks efter at du får den.
En lodret streg i et felt kan fx. se således ud:

Her er løb nr. 2 angivet på en kupon
De øvrige spilleformer som udbydes på Jydsk Væddeløbsbane er følgende:
Den sikre
Er en ny måde at spille på heste på. Nu kan du tillade dig at ramme ved siden af – og alligevel vinde. Gæt f.eks. 2 rigtige heste ud af 4, eller 3 rigtige ud af 5, eller....! Og hver af dine gæt kan du gardere yderligere ved at spille dem som Plads, dvs. at den pågældende hest blot skal slutte blandt de 3 første for at være rigtig (ved 7 deltagende heste i løbet). Tør du tage en større risiko, så spil Vinder. Her kræves der sejr i løbet, men normalt belønnes du med et højere odds. Hvis din hest skulle udgå, regnes den med til odds 1,00, så dit spil ikke derved ødelægges.
Raketten
Du kan vælge at sammenkæde 2-7 spil med Vinder og Plads. Din start-indsats overføres automatisk til næste valgte løb, og på den måde vil gevinsten stige og stige. Har du ramt en out-sider, så går Raketten virkeligt i luften! Alle dine markeringer skal give gevinst for at du får en gevinst ud af det. Starter din hest ikke, så regnes den med til odds 1,00, så dit spil ikke ødelægges.
Super Trio
I princippet det samme som Trio-spillet – men med den undtagelse, at en evt. ikke udbetalt pulje på løbsdagen overføres som en bonus-pulje til et andet løb, normalt et søndagsløb på Lunden.
Lyn V5
Her deltager man i V5 spillet, men på den måde, at terminalen vælger dine heste ud fra en vurdering af favorithestene. Så du skal blot markere på kuponen, hvilken indsats du ønsker at spille for.
V65
Her gælder det om at finde vinderne i 6 løb, og der udbetales gevinst til både 5 og 6 rigtige.
Spil til udenlandske baner – Sverige
Spil til svenske baner er populære i Danmark, og ofte sidder de travle spillere hver aften og følger med på Dantoto Racing Live – kanalen for at få de bedste tips til spillet. Nogle gange har Jydsk Væddeløbsbane samkøring med en svensk bane, og så viser vi billeder og lyd på den ene af vores to TV-strenge fra Sverige, så man kan sagtens følge med i løbene til de store puljer, selv om man er taget en tur herud.
V75
Er et meget populært spil i Sverige og foregår hver lørdag eftermiddag. Ofte er puljen på over 75 mio. kr. Kuponen er opbygget som en V5 kupon, men med 7 rækker på. Der udbetales gevinster til rækker med 5, 6 og 7 rigtige.
V75 spillet er blevet så populært, at Jydsk Væddeløbsbane's staldcafeteria kaldet ”Tutten” er blevet indrettet som spillebod om lørdagen for, at man der kan sidde i hyggelige omgivelser, få noget godt og solidt dansk middagsmad, og samtidigt spille V75.
Dagens Dubbel
Et af de hurtige spil. Her skal man finde vinderen i 2 bestemte løb, som er angivet som Dagens Dubbel-1 og Dagens Dubbel-2 i spilleprogrammet (løbsguiden).






